30 små hunderacer Nyt indlæg 30 Små Søde hunderacer Læs mere

Populære

hundeseng
Legetøj-hund

Mest læste

Seneste

30 Små hunderacer, din familie vil elske.

Står du og din familie og overvejer en lille hund? Så er der rigtig mange forskellige små hunderacer at vælge imellem. For at finde den perfekte hund til børnefamilien, kan du finde lidt baggrundsviden om hver hunderace herunder.

 

Det kan også være at du bare ikke er til store hunde, og derfor ønsker dig en lille hund? Vi hos smaahunderacer.dk har sammensat en liste over 30 små hunderacer, så du hurtigt kan få overblikket over, hvilken hund der skal være din næste.

Fransk bulldog

1. Fransk Bulldog

 

Den franske bulldog er en af de små hunderacer, der helt klart er en sikker vinder til børnefamilierne. Den franske bulldog er kendt for sit sjove, og til tider, skøre humør. Hvis du ønsker en hund med sin helt egen personlighed som er meget selvbestemt, så er en fransk bulldog helt sikkert det korrekte valg for dig.

Sjove hundelyde

Den franske bulldog er også kendt for de utroligt mange sjove lyde, og hvis den lille hund ikke har travlt med at snakke til dig, når du nyder et måltid, så ligger den højst sandsynligt og sover. Den lille hunderace gør nærmest ikke, og hvis den begynder er det højst sandsynlig for at få din opmærksomhed.

 

Når den franske bulldog sover, så snorker den også utroligt højt, så et godt tip hvis du ønsker komplet ro når du skal sove, er at placere hundekurven væk fra soveværelset af. Den sidste lyd du helt sikkert også vil støde på ved den franske bulldog, er når lyden ikke kommer ud af munden, så kommer den højst sandsynlig ud af den anden ende, franske bulldogs slår nemlig prutter konstant.

Motion

En fransk bulldog, skal ikke have særlig meget motion. Da franske bulldogs ikke har særlig gode luftveje i forvejen, så kan det faktisk være farligt for den lille hund at gå for langt. Derfor er det vigtigt at du undersøger din franske bulldogs vejrtrækning når i går tur, der er nemlig meget forskel på de små hunde.

Adfærd

Andre hunde har problemer med at genkende den franske bulldogs træk, dette skyldes det meget flade ansigt, og den meget korte hale, derfor vil andre hunde også 9/10 gange gø efter din hund når de ser den.

 

Levetid

10 – 14 århøjst sandsynlig

Malteser

2. Malteser

 

En Malteser er en af de små hunderacer, der passer til næsten alle familier. Den er kendt for at være meget livlig, og nærværende med sin familie. Når du har en malteser, skal du være opmærksom på at du som ejer, kommer til at støvsuge en ekstra gang eller to. Samtidig har malteseren brug for pelspleje, for at holde pelsen pæn, men ellers fælder den ikke, og egner sig godt som en allergivenlig hund.

 

Den lille hunds adfærd

Når du køber en malteser, får du en rolig hund, som ønsker at være tæt knyttet med dens familie og bekendte. samtidig er den også meget venlig overfor bekendte og fremmede. 

 

Motion

Når malteseren slår sig løs, er det som regel udendørs, og her er malteseren meget aktiv. Du kan både kaste bolde, og lege diverse lege med hunden, da den altid er klar til sjov og leg.

Levetid

12 – 14 år.

 

Yorkshire terrier

3. Yorkshire Terrier

 

En Yorkshire terrier er faktisk en af verdens allermindste hunderacer, så her får du altså en meget lille hund, som dog er livlig og sjov. Den lille hunderace er nemlig meget glad for selskab, og det gør også at hunden til tider har lidt særlige øjeblikke, med sin sjove og morsomme adfærd.

Pleje

Den lille hund kræver ikke særlig meget plads, eller meget erfaring, hvilket også gør en Yorkshire terrier til en god start hund, hvis man ønsker sig en af de små hunderacer. Ligesom malteseren, så kræver hunden også en del pelspleje, hvilket også skyldes det lange hår.

Adfærd

I nogle tilfælde vil man også se Yorkshire terrieren meget snaksaglig, og man hører også enkelte gø til tider.

 

Motion

Det er vigtigt for den lille hund at bevæge sig, og den nyder også motion, dog skal man være ekstra opmærksom på, at da det er en lille hund er den skrøbelig, så vild leg skal overvejes nøje.

Levetid 

13 – 16 år

 

Engelsk cocker spaniel

4. Engelsk Cocker Spaniel

Vi har valgt at have Engelsk Cocker Spaniel på listen over de små hunderacer. Den Engelske Cocker Spaniel kan betragtes som en lille til mellem hund. Kendetegnet for denne hunderace er de lange øre, og det lidt triste ansigt. Dog er hunden alt andet end det. Den Engelske Cocker spaniel er en livsglad hund fyldt med energi, og dette ses tydeligt ved den konstante logrende hale.

Adfærd

En intelligent hund der er rigtig god til børn, og elsker sjov og leg. Hunden er meget blid og glad for alle i familien, selv fremmede har den ingen problemer med. Hunden fungerer rigtig godt som selskabshund, så længe man selvfølgelig har den med hele vejen, da den elsker opmærksomhed.

Motion og leg

En Engelsk Cocker Spaniel elsker motion, dette skyldes at hunden har været brugt som jagthund, og derfor er det vigtigt at man husker at gå de lange ture og aktivere hunden.

Levetid 

12 – 15 år

 

Beagle

5. Beagle

Den lille beagle er en venlig, charmerende og social hunderace. Hunden er en af de små hunderacer, som er veloplagt til børnefamilier, da den elsker børn og elsker at lege. Det du skal være opmærksom på ved en beagle er, at den godt kan være en gøende hund, hvilket skyldes at den ikke altid falder i helt god jord, overfor de andre hunderacer.

 

Adfærd

Beagle er også blevet brugt som jagthund, derfor er den også meget aktiv når den ser eller hører noget, og derfor kan den godt være svær at kalde til sig, hvis den ser en hare eller et andet dyr. Den har et jagt gen uden lige, og derfor er det vigtigt at man ikke bare slipper den fri på åbne marker, da det meget hurtigt kan blive en jagt efter hunden i stedet.

Den lille hunderace er meget socialt anlagt, dette skyldes at den fra tidernes morgen har stortrives i flok, hvilket også betyder at den har behov for nærvær.

Motion

Da beaglen, på trods af at den i lang tid har været brugt som en almindelig familiehund, længe har været en jagthund, er den stadig præget af dette når det kommer til motion, og derfor har den også brug for ret meget motion. Samtidig er den ret madglad, og kan have let ved at blive overvægtig, så derfor er godt med motion vigtigt.

Levetid

12 – 15 år

 

Boston terrier

6. Boston Terrier

 

En aktiv og selvbevidst familiehund, lidt ligesom den franske bulldog. Den fungerer rigtig godt til børn, og elsker at være familiens midtpunkt. Boston terrieren er meget vagtsom, så derfor ser du den også altid reagere på lyde, og når folk går forbi ude foran hækken eller stakittet, dog er den ikke gøende.

 

Hundens adfærd

Den er rigtig god til mennesker og dette ses tydeligt, da hunden elsker at slikke på dig, dog har den problemer overfor andre hunderacer, dette er et typisk tegn som ligger i de flade næsers racer. Andre hunde har nemlig svært ved at læse dem, hvilket også gør at den ikke altid falder i god jord hos andre hunderacer.

 

Motion

Boston terrier har utrolige mængder energi, og derfor har den også behov for at kunne lege frit og løbe hvorhen den vil. Den har dog samme problemstillinger, som de andre fladnæsede hunde, og kan ikke tåle for meget motion i den varme tidsperiode, da det kniber med vejrtrækningen. Den er dog en af de små hunderacer, der kan holde til at gå længere ture i de lidt koldere måneder, hvilket den elsker.

 

Levetid

13 – 15 år

 

Cairn Terrier

7. Cairn Terrier

 
En utrolig sød og beskyttende legekammerat til hele familien, cairn terrieren beskytter sit territorium, ligesom alle andre terriere er gode til, dog er den meget venlig overfor fremmede. Den lille hunderace er meget selvbevidst i forhold til andre hunde, dog ved den også hvor grænsen går, og derfor ser man også ofte at den aldrig udfordrer først.

 

Adfærd

Terriere har været brugt til jagt, dog har man gennem avlen i lang tid dæmpet jagtlysten i den lille hund, man ser det dog stadigvæk til tider når den ser andre små dyr løbe forbi den. Lidt ligesom en beagle, så er den lidt svær at kalde til sig, hvis der er andre dyr den kan jage.

 

Motion

Den lille hund er god til stilleleg med familien, og kræver den ikke den store motion, og ønsker hellere at hygge sig med sin familie, da den elsker mennesker og nye oplevelser.

 

Levetid

12 – 15 år

 

Bichon frisé

8. Bichon Frisé

 

Den krøllede lille skødehund, der altid er glad for leg, altid er venlig overfor sin familie, samt andre hunde. 

 

Hundens adfærd

Den lille hunderace, ser man ofte ved en lidt ældre generation, da den elsker en mere stille hverdag, og derfor fungerer den også rigtig godt til en stille børnefamilie. 

 

Motion

Bichon frisé er god til længere daglige gåture, dog har den ikke et større behov for meget motion. Den elsker mentalt stimulerende opgaver sammen med sin familie, dette skyldes at den ofte godt kan lide et afbræk i den stille hverdag.

 

Levetid

12 – 15 år

 

Cavalier King Charles Spaniel

9. Cavalier King Charles Spaniel

 

Cavalier king charles spaniel er en lille spirrevip. Man ser den altid komme logrende, og er venlig overfor hele familien, når de kommer på besøg. Den minder på nogle punkter om Bichon frisé, da den også er bedre til ældre, da den elsker at slappe af, og have en rolig dag derhjemme. 

Cavalier King Charles Spaniel

Adfærd

En lille hunderace som en Cavalier king charles spaniel, er meget kontaktsøgende, og du ser den helt sikkert helst liggende oppe i sengen eller på sofaen, sammen med dig og familien. 

 

Motion

Den elsker et godt socialt liv sammen med familien, og har derfor også brug for at blive stimuleret mentalt og med motion. Den elsker at lege, så længe familiens aktivitetsniveau holder sig oppe.

 

Levetid

9 – 14 år

 

Amerikansk cocker spaniel

10. Amerikansk Cocker Spaniel

 

Endnu engang har vi en lille hunderace der har noget jagtlyst i sig, dog ønsker den amerikanske cocker spaniel mest socialt nærvær, og egner sig bedst som selskabshund. En vagtsom familiehund uden meget gøen, derfor er dette også et rigtig godt valg til en familiehund.

 

Langt hår og pels

Der er nogle små ulemper ved at have en hund med lidt længere hår, og dette ser vi også i en amerikansk cocker spaniel, den kræver nemlig omfattende pelspleje, som til tider virkelig stiller krav til sin ejer.

 

Motion

Den amerikanske cocker spaniel, elsker leg og motion, dog er den meget velopdragen, og derfor løber den heller aldrig særlig langt væk fra sin ejer, da den helst vil kunne se dig og familien indenfor rækkevidde.

 

Pleje af pelsen

Pelsen er kendt for at være meget glat og blød, her får man altså en hund der har en utrolig dejlig pels. Dog kræver det også jævnlig vask, og klipning samt trimning for at holde pelsen pæn og blød. Altså er det en af de små hunderacer der kræver lidt mere pleje af pelsen.

 

Levetid

12 – 15 år

 

lhasa apso

11. Lhasa Apso

En langhåret lille selskabshund, som er kærlig og meget kontaktsøgende overfor sin nærmeste familie. Den har det allerbedst med de mennesker eller dyr som den kender rigtigt godt, og kan derfor godt være lidt sky til at starte med. Når den møder fremmede mennesker, skal den lige se dem an først, og derfor vil en Lhasa Apso trække sig, hvis en fremmed prøver at røre den. Man skal altså nærme sig langsomt, hvis man vil have noget med den at gøre.

 

Adfærd

Den lille hund er meget rolig, dog stadigvæk aktiv og nysgerrig, og derfor kan hunden godt lege, og er rigtig god til at lege med sig selv. Dette betyder også, at man ikke altid skal aktivere hunden, da den sagtens kan klare det selv.

 

Motion

En lille hund der ikke kræver en større mængde motion. Dette skyldes nemlig at den sjældent selv gider at gå særlig langt, og dette ses specielt når i går tur, da en Lhasa Apso helst vil være indenfor et par fødders rækkevidde.

 

Levetid

12 – 14 år

 

Gravhund

12. Gravhund

Adfærd

En aktiv og energisk lille størrelse når den er ude, men rolig og tilpas når den er inde.
Kvik, veloplagt og deltager gerne i familiens liv. Endnu en race som kan opføre sig stor, men bor i en lille krop. Kan være gøende, men ikke umotiveret og vedvarende.

Motion

Racen har et stort behov for at bruges sin næse i forskellige opgaver, og dette må ses som en vigtig ting for at tilfredsstille sin hunds behov. I vil få en rolig og afbalanceret hund af dette. En del socialisering, både med andre hunde og mennesker, vil gavne hunden, og gerne fra tidlig hvalp. En fornuftig portion motion vil også holde hundens vægt nede.
Alle tre racer gravhund kræver lidt pelspleje fra ejeren, og dette kan sagtens selv læres.

Levetid

12-16 år 

 

 

Havaneser

13. Bichon Havanais

 

Adfærd

En livlig og lille selskabshund, og derfor en rigtig god familiehund. Den vil elske at lege med familiens børn.
En hund som er opmærksom, på dupperne og giver gerne udtryk for det. 

Bevæger sig sjældent langt væk på eget initiativ. Har brug for nærhed og social kontakt med familien. En hund som trives dårligt i at være alene for længe ad gangen.


Da den kræver en omfattende pelspleje, vil det være en god idé at vænne hunden til plejen helt fra den er hvalp. 

Motion

Racen kræver ikke meget i motion, men den elsker friske gåture med nye indtryk og positive oplevelser på gåturen.

Levetid

13-15 år

 

Jack russel terrier

14. Jack Russell Terrier

 

Adfærd 

En lille social og livlig terrier. En lille race med et godt temperament, og et solidt jagtinstinkt.
Med andre ord er det en stor hund forklædt som lille. Den skal opdrages med en fast men kærlig hånd, og socialisering er en vigtig ting for denne race. Det er en hund som er god til at tilpasse sig familien, en vaks og kærlig lille hund.
Ruhåret, broken (mellem ting mellem ruhåret og glat) og glathåret, dette fås jack russell terrier i. Pelsen kræver lidt pleje, men dette er noget man som ejer selv vil kunne klare.

 

Motion

Socialisering og aktivering er vigtig ved denne race. Den tilpasser sig familiens motionsniveau. Da dette er en kvik hund, og med et godt instinkt, så vil agility, sporarbejde og lydighed fx være en god idé.

 

Levetid

13-16 år

 

Dværg puddel

15. Dværg Puddel

 

Adfærd

En populær selskabshund uanset størrelse. Kærlig og livlig i selskab med familiens børn.
Man får en vagtsom hund, uden at den vil være gøende eller afvisende overfor fremmede.
En puddel vil være oplagt til de fleste familier, da den er yderst god til at tilpasse sig.
Pelsen skal børstes ofte, vaskes jævnligt og klippes hver eller hver anden måned. Udover dette fælder racen ikke, og derfor tåles den af mange allergikere.

Motion

Racen kræver en sund og god portion motion, og opgaver som stimulerer dens sanser af forskellige slags.
Det er en af de små hunderacer der er yderst lærenem og kvik, derfor kalder man også en puddel for en cirkushund, da de er gode til at lære tricks.

 

Levetid

12-15 år

 

 

Engelsk bulldog

16. Engelsk Bulldog

Den Engelske bulldog er en meget sød og charmerende hund, som er utrolig venlig, men den kan også godt blive meget vred, hvis den bliver provokeret nok. Den engelske bulldog har meget hud, dette er fordi den lille hund har været brugt som kamphund. Huden er kommet gennem avl, og er med til at beskytte den Engelske bulldog når andre hunde angriber den.

Adfærd

Selvom den engelske bulldog har en oprindelse som kamphund, så er det en virkelig sød hund. De er altid utroligt glade, og elsker at få opmærksomhed fra sin familie, de har samme gen som resten af bulldog familien, så de er utroligt stædige og dovne til tider. Hvis du ønsker en stille nattesøvn, så passer den engelske bulldog ikke ind i din familie, den snorker nemlig også utroligt meget.

 

Motion

Ligesom så mange andre bulldogs, så behøver engelske bulldogs ikke særlig meget motion, de skal have nogle små raske gåture, hvor de også kan få lov at holde pause ind imellem, og lugte til de forskellige dufte som de støder på. Dog nyder de at gå tur, så længe det ikke er for koldt eller for varmt, de har nemlig også problemer med luftvejene, hvilket kan give dem åndedrætsbesvær.

Levetid

8 – 10 år

 

papillon

17. Papillon

Adfærd

Trods dens lille størrelse, er det en aktiv og livlig lille hund. Den tilpasser sig let familien, er vagtsom, og kan være skeptisk overfor fremmede, derfor bør dette trænes fra hvalp, hvis man ikke ønsker den adfærd. 

Motion

Den vil elske lange gåtur hvor den kan løbe frit og få brugt næsen. Den har en del jagtinstinkt i sig, og derfor lader den ikke en lille mus løbe om hjørner med sig.

 

Pleje

Børstning af pelsen vil være en god idé dagligt, når det kommer til pleje af pelsen.

Levetid

13-15 år

 

 

pekingeser

18. Pekingeser

 

Adfærd

Den kan være stædig, opbrusende og kamplysten, men samtidig er den kærlig og trofast mod dem den vælger at give sin respekt. Den knytter sig gerne til en person, men vil godt kunne omgås børn. Dette bør den vænnes til fra hvalp. En konsekvent opdragelse, hvor den lærer hvem der bestemmer er nødvendigt. 

 

Motion

Nye indtryk er lige noget for pekingeseren. Den er en af de små hunderacer, hvor daglige gåture i et roligt tempo er nok.

 

Levetid

12-15 år 

 

Chow Chow

19. Chow Chow

 

Adfærd

Hunden med den blå tunge, og det bamsede udtryk. Selvstændig, bestemt og kærlig. Finder som regel en favorit i familien, og overfor fremmede kan den være ret reserveret.
Med dens stædighed kræver det læring, og at det bliver gjort på en positiv måde, og ikke med tvang. At lokke den med en belønning er en god idé. Chow chowens specielle psyke kræver stor forståelse.

 

Pels og pleje

Kræver omtrent 1 times pelspleje i ugen, så det kræver altså lidt arbejde at have denne hunderace i sit hjem.

 

Motion

Den kræver jævnlig motion, så det er vigtigt at den bliver holdt i gang, og at den bliver taget på regelmæssige gåture. Den er hurtig på korte afstande, men har samtidig også massere af udholdenhed til ture der strækker sig over længere afstande.

Levetid

9-15 år

 

20. Chinese Crested

Adfærd

Livlig, opmærksom og selskabelig i familiens nærvær. I forhold til fremmede kan den virke noget afvisende. Dette er ikke en hund for hvem som helst, den kræver at man i høj grad tager hensyn til den, og at man plejer den regelmæssigt. Den foretrækker mildt vejr, og når det er koldt, vådt eller meget varmt, foretrækker den at være inde.

Motion

Den sætter pris på gåture og nye indtryk, dog er den mængde livlighed den har i hjemmet som regel nok motion for den.

Levetid

13-15 år

 

 

welsh corgi pembroke

21. Welsh Corgi Pembroke

 

Adfærd

Corgien er en aktiv, udadvendt og meget livlig hund. Har et vagtsom gen, og derfor kan den have tilbøjelighed til at gø. En aktiv og sporty familie vil den trives godt i. De er legesyge, og glade for børn. En race der også er kendt som dronningen af Englands foretrukne, hvor hun har to styk af den livlige race i dag.

Motion

Daglig motion er nødvendig, gerne med mulighed for at kunne bevæge sig frit og derved bruge sine sanser, og udforske det område det begiver sig rundt i.

Levetid

12 – 15 år

 

pomeranian

22. Pomeranian

Pomeranian er den lille selvsikre hund, der er kendt for at gø af alt og alle. Det er vigtigt at man opdrager en pomeranian allerede fra hvalp, til at den ikke skal gø, ellers får man hurtigt en vagtsom lille larmende hund.

 

Pomeranian er nemlig avlet til at skulle holde små skadedyr ude af hjemmet, såsom rotter og mus, og derfor kan selv den mindste bevægelse få hunden til at gø. Dog er det en meget sød lille hunderace, som du også ser på billedet.

 

Adfærd

Hvis en Pomeranian kunne kigge sig selv i spejlet, ville den se en stor og muskuløs rottweiler. Den “lille hund” opfatter nemlig ikke sig selv som en lille hund, og tager gerne kampen op mod langt større modstandere.

 

Motion

Den elsker daglige gåture, da den er meget livlig, nogle gange lidt for livlig, da den gerne puster sig op foran andre hunde. Det er en af de små hunderacer, hvor det er vigtigt at den omgås med andre hunde, til fx hundetræning som hvalp, så den ikke ender med at provokere større hunde end den selv.

Levetid

12-16 år

 

Mops

23. Mops

Den lille søde mops, er en del af de fladnæsede racer, den elsker familie og børn, og er meget livlig og sjov på sin helt egen måde, den minder meget om en fransk bulldog, både af udseende men også af personlighed.

Adfærd

Det er ikke helt umuligt at du ser den lille hund udbryde i en sjov gimmick eller en sjov bevægelse. En rigtig lille charmetrold, som fungerer rigtig godt som selskabshund, både overfor mennesker den kender, men også fremmede, og fremmede hunde. Den gør næsten ikke, men ligesom den franske bulldog, så har den det med at snorke højt samt prutte.

 

Motion

Den kræver ikke det store motion, dog kan den godt lide at gå de små gåture, bare det ikke er for koldt, så har den det med at sætte numsen i gulvet, også er man nærmest tvunget til at trække den ud af døren. Ligesom den franske bulldog, så har mopsen dårlige luftveje, hvilket også betyder at den helst ikke skal gå for lange ture om sommeren, eller lege for vildt. Læg gerne et vådt håndklæde eller klud på hunden, hvis den får det for varmt, så den kan køle ned.

Levetid

12-15 år

 

chihuahua

24. Chihuahua

En chihuahua er helt unik, den har nemlig verdensrekorden i to ting, først og fremmest er det verdens mindste hund, men derudover er det også den hund med det største ego. 

Den lille hunderace er nemlig meget selvbevidst, om hvad der foregår omkring den, men også et enormt selvbillede af sig selv, omkring hvor stor den egentlig er.

 

Den lille chihuahua fungerer rigtig godt til familien, da det er en sjov selskabshund.

 

Adfærd

Når den lille chihuahua ikke slapper af eller løber fjollet rundt hjemme i huset, så gør eller pumper den sig op foran alle de andre hunde, og helst de store af dem. Man skal altså igen opdrage denne lille hund, da den ellers godt kan provokere større hunde, da den ikke kender sin egen størrelse. Derudover elsker den lille hund opmærksomhed, og du får ikke et øjeblik hvor den ikke vil ligge tæt op ad dig, og helst med tæppe på, så den kan holde varmen.

 

Motion

Den nyder daglige gåture, dog er det kolde vejr et absolut “no go”, bare den ser det mindste regn eller sne, så vil den helst være indenfor, dette skyldes også den meget spinkle hund fryser meget hurtigt.

Levetid

12 – 20 år

 

Shetland Sheepdog

25. Shetland Sheepdog

Adfærd

Her får i en kvik og livlig hund, perfekt som familiehund, da den er social, kontaktsøgende og dermed nem at opdrage på. En aktiv familie som forstår og tilgodeser dens aktivitetsniveau vil være at foretrække.
Shetland sheepdog er en social hund, og vil elske at følge familien rundt.  
Overfor fremmede kan den være noget bestemt og tilbageholdende, den vil selv bestemme hvem, hvor og hvornår den hilser på fremmede.
Kan være gøende.  

 

Motion

Den kræver et højt motionsniveau af forskellige arter. Den elsker at tumle og lege rundt, men er samtidig tilpasningsdygtig. Det er her at den aktive familie spiller ind, så den kan blive tilfredsstillet med en masse aktivitet og leg. Fri leg på store arealer, hvor hunden kan løbe frit rundt, er også noget den vil sætte pris på. 

Levetid

12-13 år

 

Shiba Inu

26. Shiba Inu

Den modige og japanske hunderace Shiba Inu, er en aktiv, nysgerrig og flot hund. Den er loyal, og ligesom japanerne, har den en form for værdighed og disciplin.

Den skal altid lige se andre personer an, inden du må røre ved den, og oftest kan den være så loyal, at dens familie og bekendte skal give den lov før den har lyst. 

 

Adfærd

Shibaen er ikke altid så flink overfor fremmede hunde, derfor er det også vigtigt at man får hunden ud til hvalpetræning, så den får nogle andre indtryk fra de andre hunde, og lære at omgås disse.

 

Motion

Hunden har et jagtinstinkt uden lige, hvilket også gør at det ikke altid er lige smart at have hunden uden snor. Dette er gældende både i forhold til andre hunde, men også vilde dufte, som den kan snuse sig frem til. Derfor elsker shibaen også naturen og lange gåture, det er derfor vigtigt at man aktiverer den med jævne mellemrum.

 

Levetid

12 – 15 år

 

Basset hound

27. Basset Hound

Den venlige og tillidsfulde hund på korte ben. En rolig familiehund som elsker selskab.

Adfærd

Den kan have svært ved at være alene i for mange timer. Den kan være noget gøende, og den rustfyldte klang kan være noget gennemtrængende. Hvis i selv elsker mad, så får i den perfekte partner i en basset hound, da den virkelig elsker mad. 

 

Motion

Madglæden kan sætte sig, derfor er reelle gåture vigtige i forhold til at holde dens muskulatur og vægt ved lige.
Som oprindelig jagthund har den stadig et stort behov for at bruge sin næse, så at følge spor vil være en god ting at træne.

Levetid

10-12 år

 

West Highland White Terrier

28. West highland white terrier

Adfærd

En energisk lille fræk hund.
Den er oplagt til børnefamilien da den elsker børn, og er legesyg.
Det er en kvik og opmærksom hund. Dette kan gøre den gøende.
Den vil være meget insisterende på at undersøge alt nyt, og dette vil kunne kræve at man indhegner sin have. Hørelsen kan svigte, når der er noget den bare må undersøge.

 

Motion

Da racen er meget nysgerrig og opmærksom, vil den kræve en god portion motion.
Den elsker at gå på opdagelse, men er mindst ligeså glad for at lege tosset rundt.

Levetid

12-16 år

 

Fox terrier

29. Fox terrier – Glathåret

Den trofaste følgesvend, som er glad og udadvendt.

Adfærd

Racen er glad og tillidsfuld overfor fremmede og andre hunde.
Som udgangspunkt er den glad for børn og aktivitet i hjemmet.
Den er meget opmærksom, og intet går forbi dens snude. Racen er ikke specielt gøende. 

Motion

Daglige gåtur og gode aktiviteter i hjemmet er vigtige for denne af de små hunderacer, så den får den rette mængde motion.
Racen kræver god socialisering, samt en venlig og konsekvent opdragelse.
Deltagelse i hvalpetræning og evt. lydighedskursus er at foretrække.

Levetid

12-15 år

 

schipperke

30. Schipperke

 

Adfærd

En god lille aktiv vagthund, der er opmærksom på hvad der sker omkring den. Den er god med familiens børn og resten af familien. Den kan være noget reserveret overfor fremmede, og den er meget selvbevidst, hvilket kan komme til udtryk overfor andre hunde.
Racen er glad for at bevæge sig frit, og er ikke bleg for at gå på opdagelse på egen hånd, men finder altid hjem igen, da den er tæt knyttet til sine ejere. 

 

Motion

Der er ikke de store krav til omfattende motion, men den vil derimod gerne have stillet legelyst, nysgerrighed og trang til at bevæge sig frit. Træning som at gå på jagt efter muldvarpe eller andre skadedyr, vil den være god til, hvis dette er noget man ønsker. 

 

Levetid

13-15 år